Som privat virksomhed, der ønsker at få sin post videresendt til f.eks. eget e-mail system, kan der opstå en udfordring med den nye Digital Post løsning, idet det ikke er muligt at få videresendt sin offentlige digitale post, som man kender det i dag fra den e-Boks baserede løsning.

Vi planlægger at tilbyde et Afhentersystem – her i version 1 en løsning med begrænset funktionalitet, men dog et Afhentersystem, som bliver let og billigt at komme i gang med. Vi kan desværre ikke love, at løsningen kan være tilgængelig fra d. 30. november 2021, da vi har fået en del andre relaterede opgaver i bogen, men løsningen vil blive lanceret hurtigst muligt herefter. Så hvis I kan leve med Virk.dk modtaget post i en kort periode, så kan vores løsning godt være interessant for jer.

Denne side vil blive opdateret med mere konkret information, når vi kan være mere præcise om løsningens funktionalitet og pris.

Hvis I vil vide mere eller gerne vil informeres, når vi er klar til det, så kontakt os venligst.