Nets eArkiv integration

Nets tilbyder et eArkiv, hvor kunden kan lagre sine dokumenter. En løsning der lever op til alle krav om sikkerhed herunder Persondataforordningen, som træder i kraft i maj 2018.

I forhold til persondataforordningen kan eArkivets rettighedsstyring, automatisk sletning af dokumenttyper og mulighed for at give medarbejdere indsigt i arkiverede HR-dokumenter fremhæves.

Som kunde til denne løsning, er det muligt at få dokumenter ind i arkivet via en system til system grænseflade, hvilket kræver en del IT-mæssig udvikling med efterfølgende drift hos kunden. En sådan løsning kræver et stort antal dokumenter, for at dette er rentabelt. En anden mulighed er at uploade dokumenter enkeltvis via eArkivets browserbaserede brugergrænseflade, hvilket er en ret omstændig arbejdsproces, idet arkivet er baseret på metadata, som skal påføres dokumentet ved lagring i arkivet.

Med Nets Share Direct har Docpoint udviklet en løsning, hvor dokumenter lagres automatisk i eArkivet påført de nødvendige metadata. Lagringen sker her i forbindelse med at dokumenter sendes til modtager eller når en digital underskrevet kontrakt kommer retur.

Materiale som modtages og skal lagres i arkivet kan uploades via Nets Share Direct, hvor løsningen kan scanne efter metadata og om muligt påsætte disse automatisk.

Ved at bruge Nets Share Direct som løsning til at uploade dokumenter til Nets eArkiv, hvor en system til system løsning ikke giver mening, så får I en ensartet og enkel brugergrænseflade, som samtidig sikrer kvaliteten i de påførte metadata.

Vi kan i Docpoint også hjælpe jer med at få uploadet eksisterende dokumenter fra Windows mapper eller anden arkivering til Nets eArkiv, sådan I får jeres historik på plads fra start.
Vi giver gerne et tilbud på en sådan engangs opgave.